Træfpunkt og Træfpunkt 2
Nedenfor kan du læse om de to prosaværker Træfpunkt og Træfpunkt 2, Peter Dyreborg har udgivet, samt tillægsværket Den Brændte Bog – hvis du vil læse om de fire digtsamlinger, klik hér.
Hvis du vil købe bøgerne, bestil dem hos boghandleren eller hos Saxo ved at klikke hér. Du kan også låne dem på biblioteket – se hvor ved at klikke her.

Træfpunkt (2008)
Den første bog Træfpunkt indeholder otte telefonsamtaler fra TDC’s telechat Træfpunkt, en telefonservice der tidligere var kendt som 0059.
I de fire af samtalerne taler Peter Dyreborg med voksne mænd, der er seksuelt tiltrukket af unge piger og børn, og i de fire andre samtaler taler han med unge piger, som har ringet ind til telechatten for at tale med voksne om seksuelle emner. Ligesom Træfpunkt 2 indeholder bogen desuden et akademisk efterord af Søren Dixen, der placerer begge bøger i en kunstnerisk kontekst som dokument-litteratur, og behandler emnet “æstetisering af virkelighed som kunstnerisk praksis”.
Med bogen følger lydoptagelser af de faktiske telefonsamtaler – hvis du har det password, som står i bogen, kan du hente mp3-filer med samtalerne og downloade en zip-fil (cirka 40 mb) ved at klikke hér.
Træfpunkt 2 (2009)
Opfølgeren Træfpunkt 2 handler om hvad der skete i kølvandet på udgivelsen af den første bog, og den debat, bogen vakte. Derudover er den en gennemgang af de juridiske, moralske og kunstneriske overvejelser, Peter Dyreborg har haft, samtidig med, at han fortæller et væld af små underholdende anekdoter om sit arbejde og relaterede emner.
Ligesom den første bog indeholder opfølgeren et akademisk efterord af Søren Dixen, der placerer begge bøger i en kunstnerisk kontekst som dokument-litteratur, og behandler emnet “æstetisering af virkelighed som kunstnerisk praksis”.
Sammen med Træfpunkt 2 har Peter Dyreborg også udgivet en særudgave af Træfpunkt under titlen Den Brændte Bog, hvor han – på opfordring af nogle feminister – brænder sin egen bog. Du kan læse mere om Den Brændte Bog ved at klikke hér.
Se flere film om Træfpunkt og Træfpunkt 2 ved at klikke her.
