BOOKING ELLER SPØRGSMÅL:

(+45) 22 118 173


peter (snabel a) peterdyreborg.dk



Peter Dyreborg

  • Tidligere dansk mester i poetry slam
  • Den mest aktive og erfarne poetry slammer i DK
  • Danmarks største arrangør af poetry slam events og shows
  • Soloshows til teatre, kulturhuse, biblioteker, festivaler og firmaer
  • Fællestimer og workshops til skoler, samt kurser til lærere
  • Shows med flere performere, både danske og udenlandske
  • Faste samarbejdspartnere i Sverige, Norge og Tyskland
  • Hundredevis af referencer, fx Aarhus Festuge og Det Kongelige Teater
  • Ring eller e-mail for info – eller læs mere nedenfor

 

SOLOSHOWS


Peter Dyreborg har optrådt med spoken word og poetry slam i mere end 15 år.

Han har optrådt på små scener og meget store scener og alle mulige scener indimellem.

Han kan optræde solo i 5 minutter, 25 minutter, 55 minutter, 5 timer – det kommer bare an på hvad I vil have.

Til teatre, kulturhuse, biblioteker, festivaler, firmaer m.v., som ønsker tankevækkende underholdning.

SKOLER


En fællestime med poetry slam er et godt og energisk indspark til undervisningen i sprogfag.

Vi kan også lave workshops, hvor eleverne selv skal skrive og optræde for hinanden.

Vi laver endda forløb på engelsk, tysk, svensk og norsk, samt kurser for lærere og andre.

STØRRE SHOWS


Vi kan arrangere både små og store poetry slam shows med de bedste danske poetry slammere.

Og vi kan lave shows med udenlandske performere – vi kender de bedste i verden.

STØTTE


Til tider er det muligt at få støtte til shows med poetry slam – vi rådgiver gerne, og dét koster ingenting.


 

Priserne varierer alt efter omfang, dato og sted, og derfor skal I altid kontakte os for at få en konkret pris = ring eller send en e-mail. For endnu flere detaljer, læs mere nedenfor.


DETALJER OM SOLOSHOW


Peter Dyreborgs soloshow med spoken word og poetry slam kan både bookes som et foredrag og et show. Og forskellen på et foredrag og et show er…

Hvis showet bookes som et foredrag, optræder han selvfølgelig med digte og historier, men han fortæller også mere generelt om genren og formen, om historikken, reglerne og den slags, ligesom der er plads til spørgsmål og debat.

Hvis showet bookes som show, optræder han med digte og historier og løst og fast, men udelader de informative detaljer.

Uanset om der er tale om foredrag eller show, kan I selv bestemme varigheden. Peter Dyreborg kan optræde flere gange samme dag, ligesom han kan vinkle til et bestemt tema, og han har også et særligt skræddersyet show til firmaer, konferencer m.v. med titlen “Powerpoint Poesi”.

Peter Dyreborgs referenceliste er lang – meget lang – og under menupunktet Kalender kan I se de seneste års optrædender. Han har prøvet det meste, lige fra gågaden i Frederikshavn til Det Kongelige Teater, fra Morsø Biblioteksforening til Berlin og Paris, han har optrådt på konferencer for pædagoger og for hudlæger, og sågar en julefrokost for psykologer.

Hvis I spørger om dette eller hint kan lade sig gøre, er svaret sandsynligvis “Ja”.

Et soloshow kræver normalt ikke det store set up, men mikrofon + mikrofonstativ er som oftest nødvendigt. Ved offentlige shows modtager I gratis PR-materiale, ligesom Peter Dyreborg kan hjælpe med pressemateriale m.v.

Du kan også besøge www.PoetrySlamBooking.dk

DETALJER TIL SKOLER


Peter Dyreborg besøger mange skoler. Typisk optræder han ved en fællestime eller laver en workshop med eleverne, men han tilbyder også kurser til lærere.

Varigheden af en fællestime er normalt op til halvanden time, hvor han optræder med og fortæller om spoken word og poetry slam. Det kan bruges som generel inspiration til undervisningen, og lærerne modtager gratis undervisningsmateriale.

Der er intet maksimum på antal elever, og fællestimen kan derfor omfatte en hel årgang, hele skolen eller flere skoler i et område.

En fællestime kan også følges op af en workshop, hvor Peter Dyreborg underviser i kreativ skrivning, og hvor eleverne selv skal skrive og optræde for hinanden. Som afslutning kan der laves en poetry slam konkurrence for én eller flere klasser, eller sågar for hele skolen eller flere skoler.

Der er en maksimumsgrænse for antal elever på en workshop, men maksimum varierer efter alderstrin, og vi kan også arrangere workshops med flere poetry slammere og over flere dage, således at der reelt ikke er noget maksimumsantal.

Vi tilbyder også fællestimer og workshops på engelsk. Og i samarbejde med vores faste skandinaviske og tyske partnere, kan vi tilmed lave fællestimer og workshops på svensk, norsk og tysk. Der er mange muligheder.

Vores kurser til lærere og undervisere udbydes i samarbejde med CfU og GL-E, og datoer og tilmelding m.v. findes i menupunktet under Kalender. Vi kan dog også lave særskilte lærerkurser lokalt på en skole eller tilsvarende.

Du kan også besøge www.PoetrySlamUndervisning.dk


DETALJER OM STØRRE EVENTS


Vi kan lave små og store events med de bedste danske poetry slammere. Og vi kan lave events med de bedste i verden. Det gør vi faktisk allerede.

Spoken word er et show uden konkurrence. Poetry slam er et show med konkurrence. Begge dele er forrygende, uanset om det er med danske eller udenlandske optrædende. Og vi brænder for det.

Et show med flere performere kræver et lidt større set up end et soloshow, og er dyrere, men vi gør det stadig nemt for jer som arrangør.

Gennem hele året har vi faste offentlige shows, og det er herfra vi håndplukker vores poetry slammere, som altid er gode og erfarne. Vi har faste samarbejdspartnere i Skandinavien og Tyskland, men vores netværk omfatter hele verden, og vi har kontakt til både verdensmesteren og de største stjerner.

Vi kan også lave serier af shows, fx tre eller fire fordelt over foråret eller efteråret, ligesom vi kan stå for arrangementer, der både præsenterer traditionelle forfattere og digtere sammen med spoken word performere.

DETALJER OM STØTTEMULIGHEDER


Vi kender fondene og puljerne – vi kender ansøgningsfristerne – og vi kender de små detaljer, som gør forskellen mellem bevilling og afslag.

Derfor: Spørg os gerne til råds. Men gør det i rigtig god tid. Noget kan lade sig gøre, noget kan formentlig ikke lade sig gøre – jo større et arrangement, jo nemmere er det typisk at skaffe støtte, men det tager tid.

I visse perioder og områder kan skoler få støtte til vores forløb med op til 75% af udgifterne, men typisk skal der ansøges et halvt til et helt år forud.

Til offentlige shows er det muligt at få støtte fra både lokale, regionale, statslige og internationale puljer. Nogle puljer bevilger næsten altid støtte, blot der er en passende medfinansiering, mens andre puljer kræver en nyskabende vinkel, hvor selve dét at ansøge om støtte derfor kræver benarbejde fra jeres side.

Vi kan sagtens hjælpe med vejledning og budget, og foreslå forskellige projektbeskrivelser. Det er endda gratis. Men I skal selv udforme og sende ansøgningen m.v. Ved større projekter kan vi dog også stå for projektledelse.


 

Med andre ord: Alt - eller i hvert fald meget af det meste - kan lade sig gøre. Bare spørg os på telefon eller e-mail, og så hjælper vi med resten.